Løkkegaard til S: Kom ind i kampen om velfærds-rimelighed

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Debatten om indeksering af børnechecken i Europa kører lige nu for fuld skrue. Og der er grund til bekymring, for både de europæiske socialdemokrater - og herunder de danske - synes ikke at tænke på rimeligheden i systemet i dag - og bærer dermed også et ansvar for fremtidige legitimitetsproblemer i forhold til borgerne i unionen.

Ingen skal være i tvivl om, at for Venstre er den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU/Europa et absolut gode for dansk økonomi, danske virksomheder og for danskerne generelt. Næsten 600.000 danske jobs tilskrives EU’s indre marked, og for en almindelig LO-familie betyder de åbne grænser i Europe gennemsnitligt 65.000 kroner mere i lønningsposen om året.

Den danske økonomi er i fuld sving, og beskæftigelsen stiger. Faktisk er der så stort tryk på arbejdsmarkedet, at 37 procent af de danske virksomheder i 2017 måtte opgive at besætte opslåede stillinger. Hvis vi som land skal følge med efterspørgslen i økonomien, er vi ganske enkelt nødt til med kyshånd at byde udenlandske arbejdstagere velkommen, når de med engagement og flid kommer de danske virksomheder til undsætning.

Rimeligheden falmer
Det er i den forbindelse også helt rimeligt, at man gennem fælles EU-regler sikrer EU-borgernes rettigheder på tværs af landene. Det betyder også, at flere og flere EU-borgere med tiden får adgang til danske velfærdsydelser. Men problemerne opstår dog, når ydelserne eksporteres fra et land til et andet inden for EU. EU-reglerne tager nemlig ikke højde for de store forskelle på lønninger og levestandarder, der eksisterer inden for EU.

Der skal selvfølgelig være rimelighed i tingene! Derfor har Venstre længe set med stor alvor på de senere års udviklingen, hvor flere og flere EU-borgere for eksempel modtager børnecheck til børn bosiddende i hjemlandet.

Det er kommet som en stor overraskelse for mig, at de danske socialdemokrater i Parlamentet er mere indstillet på at tækkes den syd- og øst-europæiske omfordelingslinje end at sikre rimelighed for danskerne.

Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Som reglerne er i dag, har EU-borgere, der arbejder i Danmark, men har familien i for eksempel Bulgarien, krav på nøjagtigt det samme beløb i børnecheck, som andre skatteydere i Danmark. Men - når børnechecken i Danmark for blot ét barn udgør to en halv gange den gennemsnitlige månedsløn i Bulgarien - ja, så begynder rimeligheden hurtigt at falme.

Det danske system giver børnefamilierne frihed til at vælge den pasning, der passer netop dem bedst, og børnechecken er tilpasset de reelle omkostninger for børnefamilier i Danmark. Det hele handler om rimelighed. Derfor har Venstre også ført en ihærdig kamp for at overbevise både andre medlemslande og EU-Kommissionen om, at familieydelser skal kunne indekseres, således at ydelserne svarer til omkostningsniveauet i det land, man får dem udbetalt i.

Kampen er nået til Parlamentet
Kampens omdrejningspunkt er forhandlingerne om en revisionen af forordning 883 om social sikring for vandrende arbejdstagere. Her har det været skuffende at konstatere, at EU-Kommissionen i deres forslag fra 2016 ikke rettede op på denne skævhed i reglerne.

I Ministerrådet er regeringen lykkedes med at få lande som Irland, Tyskland, Østrig og Holland til at tilslutte sig princippet om indeksering. Men udsigten er ikke helt skyfri, og der er mange lande, der er lodret modstandere af indeksering.

Nu er kampen så nået til Europa-Parlamentet, hvor den franske socialist, der er ordfører på parlamentets input til forhandlingerne, er en stålsat modstander af indeksering. Her er det kommet som en stor overraskelse for mig, at de danske socialdemokrater i Parlamentet er mere indstillet på at tækkes den syd- og øst-europæiske omfordelingslinje end at sikre rimelighed for danskerne. På trods af deres hjemlige kollegers skåltaler ønsker de ikke at engagere sig i kampen for den danske børnecheck.

Det skal siges, at de regionale holdningsforskelle til denne debat også har givet kvaler i parlamentets liberale gruppe, hvor jeg er næstformand. Også her har øst- og sydeuropæere kæmpet imod. Kun med støtte fra nordeuropæiske kolleger lykkedes det mig i sidste uge at fremlægge ændringsforslag til forordningen, der skal gøre indeksering valgfrit for medlemsstaterne.

Så meget desto mere kunne man håbe, at spørgsmålet om rimelighed med hensyn til sociale ydelser ville være en dansk kamp - på tværs af de ideologiske skel. Socialdemokraterne skylder at melde sig ind i den kamp.